Der er stærkt behov for undervisning i menneskerettigheder viser en nylig undersøgelse fra Gallup, hvor 77% af 12-16 årige angav at de kendte lidt eller intet til menneskerettigheder.
Derfor var Unge for Menneskerettigheder i marts og april i år igen med i Læringsfestivalen i Bella Center og Skolemessen i Århus. Der blev solgt i alt 63 undervisningspakker på fire dage, hvilket var rekord!
På de to messer blev undervisere præsenteret for undervisningsmaterialer i de 30 menneskerettigheder. De modtog gratis hæfter og portfolier og kunne købe et undervisningssæt med alle materialer. Med et sæt kan en lærer på et år let undervise 150 elever i menneskerettigheder. Hvis alle de 63 skoler brugte deres sæt til at undervise fem klasser i år ville det betyde 10.000 unge som lærte deres 30 rettigheder.
Siden 2010 har foreningen fået materialer ud til næsten 900 skoler i Danmark, hvilket udgør en tredjedel af alle folkeskoler i landet. Alle kan finde ud af mere og støtte op om Unge for Menneskerettigheder ved at gå til ufmr.dk.